Med spor fra ældre stenalder til i dag udgør Bramstrup et samlet snit gennem danmarkshistorien, med perioderne bronzealder, senmiddelalder, barok og klassicisme som de perioder før industrialiseringen, der har efterladt de mest markante spor. I nyere tid har ikke mindst byggerier fra den tidlige industrialisering bidraget til oplevelsen af stedet.
Kulturarven bruges som en væsentlig inspirationskilde i udviklingen af stedets aktiviteter blandt andet gennem analyser af skiftende tiders tænkemåder og teknologier.
Tidslinje
Ældre og yngre stenalder er repræsenteret gennem fund af stenøkser flere steder på Bramstrup. Fra den efterfølgende bronzealder er der fundet kogegruber, offerfund og gravhøje. Nye arkæologiske undersøgelser har påvist huse fra jernalderen nær Bramstrups avlsgård, og i samme område er der fundet rester af en landsby fra vikingetiden, sandsynligvis etableret som en torpebebyggelse (udflytterlandsby).
I middelalderen nedlægges landsbyen formentlig som følge af pest eller i forbindelse med senmiddelalderens borganlæg. Anlægget tilskrives Mikkel Brockenhuus, der i 1505 får skøde på Bramstrup.
En ny barok-hovedbygning opføres i 1689 delvist på fundamenterne af den oprindelige borg. I perioden 1830-50 præges Bramstrup af klassicismen. H.C. Andersen besøger Bramstrup, og en romantisk kanalhave anlægges. I begyndelsen af 1870'erne passer en 8-9 år gammel Carl Nielsen gæssene på Bramstrup, og han beskriver mange år senere, som verdensberømt komponist, blandt andet barndommens stærke naturindtryk i erindringsbogen "Min fynske barndom".